SOMMERFERIE MED BØRNENE - alene uden min ex

Når man er skilt, kan ferieperioden rode godt op i såret*, og efterlade både tristhed og magtesløshed i krop og sind, hvorved ferietiden nemt kan blive en periode man frygter mere end man glæder sig til.

Det er helt normalt - og det er også en naturlighed,

...at der er savn fra børnenes side

...at du savner at dele oplevelserne, som I gjorde før i tiden

...at du er frustreret over at stå i denne situation og med alt ansvaret

...at du er nervøs over at skulle rejse alene

Og så videre...

...for det er jo en kæmpe omvæltning at tage på familieferie uden sin ægtefælde. 

Og det er her du skal være opmærksom - for det er selve omvæltningen, der skaber de største revner i dit fundament, da en omvæltning betyder, at du er gået fra noget velkendt til noget ukendt. Derfor føles en omvæltning oftes alt andet end tryg - også selvom skilsmissen er for det bedste på længere sigt.

Men det behøver ikke være negativt at tage på ferie alene med børnene. Faktisk kan det vise sig, at være noget af det bedste du har gjort ☀️❤️ 

Jeg har selv stået i samme situation og været fyldt med forskellige følelser omkring at tage på ferie alene med ungerne. 

Hvor skulle vi hen? Kunne jeg køre hele vejen selv? Hvad hvis der skete noget med bilen på vejen? Hvad hvis jeg ikke kunne klare det alene? Hvordan ville det være ikke at dele oplevelser med sin partner? Hvad skulle jeg gøre af minderne? 

Så hvad gør man, når ferietiden nærmer sig, og man står midt i det ukendte?

👀👉🏻 Først - slet burde fra alle tanker og følelser, for alt der indeholder burde, dræner dit overskud og kreativitet.

• Spørg i stedet dig selv - er det jeg burde gøre virkelig absolut nødvendigt? 
• Hvad kunne en selvkærlig version af det være?

Fx “jeg burde tage børnene med på en ferie, som vi plejede at gøre”. 

Nej, da - det behøver du bestemt ikke, hvis det ikke er den ferie, du ville kunne slappe af på og nyde lige nu. Vi har meget med at forvente alt for meget af os selv, og at "putte vores dårlige samvittighed" overfor børnene ned i en "ferie, som de plejer", er nok liiiige lidt for voldsomt lige nu...

Hvad ville en selvkærlig ferie være? Måske 3 dage i en hytte på en campingplads med pool:

Tjek, Børnene vil være aktiveret og kræve mindre energi af dig

Tjek, du kan køre frem og tilbage uden problemer

Tjek, 3 dage er nemmere at overskue end 7

Tjek, du skal ikke selv slå telt mv op

Tjek, du kan lave aftensmad hjemmefra at tage med, hvis økonomien presser lidt

Og så videre...

Det er helt ok, at gøre det så nemt for dig, at du har overskud til også at mærke feriefølelsen ☀️

Så tag alle “jeg burde”-sætninger og gør dem selvkærlige og overskuelige.

👀👉🏻Dernæst, erkend at denne ferie bliver helt anderledes end jeres ferier var før skilsmissen. - Ingen har sagt at den behøver blive dårligere, men anderledes, og måske også mere lærerig, det bliver den. OG DET ER HELT OK.

NOTE 💔: Hvis du ikke har det godt med det, og ikke kan vende det til en “ja, det er jo sådan det er, og det er ok”, så er det en god ide at få kigget på din accept af skilsmissen:

- har du accepteret, at virkeligheden er, at I er skilt, og du fx derfor ikke kan regne med, at I skal på ferie sammen (heller ikke selvom I har gjort det, de sidste 3 år efter skilsmissen)?

I er skilt, og derfor er det anderledes... Sådan er det simpelthen. Du må gerne blive vred, og du må også gerne blive vred på mig, fordi jeg skriver det så direkte, men det løser ikke noget, andet end det dræner dig hvis du forbliver vred.

Er du vred, så kom ud med vreden, uden at den rammer din ex, børnene eller andre mennesker.

Bliver du ked over at acceptere, så er det virkelig helt ok og naturligt - græd over tabet - men lad være med at rode rundt i følelserne (tankerne) - det får dig blot længere ned - græd over tabet og accepter at det simpelthen er virkeligheden - også selvom du måske ønskede en anden virkelighed ❤️

👀👉🏻Tilsidst så find din eventyrer frem kombineret med dit indre barns nysgerrighed og evne til at være i nuet, og tag tingene som de kommer. Hvad der ikke lige lykkes til at starte med, lærer du af. Evt. del det her i gruppen, og så skal jeg nok svare på det ☀️

Som skrevet tidligere kan det, at tage på ferie med dine børn alene vise sig at være noget af det bedste du har gjort 🤗 Det blev det for mig 🙏🏻 Det var helt fantastisk selv at bestemme det hele. Dét "at flyde" sammen med børnene, blev til helt andre oplevelser. Og selvom jeg har en dejlig mand nu, så har jeg stadig taget på ferie alene, og vil fortsat tage på ture bare os - både for min og for mine børns skyld ❤️

Måske kan det være en inspiration for folk i et ægteskab også 🌸