TRÆT MED TRÆT PÅ 👀

Lige vågnet - og allerede DRÆNET...


Kender du det med, at man vågner op til lørdag - weeeekend - hvor man gerne ville springe ud af sengen, som man gør på film, og så ellers bare være i et strålende humør, fyldt med energi og glæde for weekenden? 

Jeg vågnede op til denne uskyldige weekend med træthed, modløshed og som om jeg var helt tung i kroppen. Jeg havde ingen grund til ikke at smile og glæde mig helt vildt til en fridag, hvor jeg kunne gøre lige det, der passede mig, så hvad var nu det for noget... 


Når vi vågner sådan, er vi reelt set i MODSTAND. Derfor er det så vigtigt, at vi

1) OPDAGER, at vi er drænede, triste, modløse, negative, trætte

2) ACCEPTERE, at det er sådan i os selv lige nu


Hvorfor er det så vigtigt at pointere så kraftigt? Fordi ellers vil vi lade det gå ud over andre. Vi kommer til at:

sprede negativ energi i form af spydige bemærkninger, irritation, muthed, opbygge en mur til andre, skælde ud over "ét eller andet"

Har du lagt mærke til?

- at døren ofte er sværere at låse, når man er i modstand - man falder nemmere over ting på gulvet og skælder sine børn ud - man spilder sin kaffe - manden er irriterende, uopmærksom eller ikke hjælpsom - børnene er mere højlydte - ting går i stykker - skænderier bliver mere personlige osv



Jeg vågnede drænet i morges...

Men jeg opdagede mig selv og accepterede, og kunne sige det til mine nærmeste - jeg er flad og træt.


AdobeStock_105134857.jpeg

3) 👉🏻 Næste skridt er at fylde min tank op med det, som jeg mangler (det jeg er i underskud af)

- i mit tilfælde er det afslapning i hovedet, bevægelse i kroppen (pga spændt nakke), ingen effektivitet (ro og gøre ting langsomt), fokus og nydelse i nuet (ingen mål), opmærksomhed på mine egne behov.


Ikke på ét tidspunkt ligger jeg her ansvaret over på andre, men jeg kan godt bede andre om hjælp til det - min skønne veninde vil fx hjælpe mig af med spændingerne i nakken i dag.


Når jeg så er i FLOW/OVERSKUD kan jeg tage beslutninger og tage ordentlige snakke, så jeg kan se på, om jeg kører mig selv for hårdt generelt, eller om det blot er lige nu. Eller om der er andet, der skal ses på. Det kan jo også være følelsesmæssig udmattelse, hormoner osv


_________


Generel læring i det vilde og fantastiske samfund vi lever i er,

at vi ofte kommer til at få for høje energimæssige udgifter, der slider mere på os, end vi får sat ind på kontoen. ALTSÅ VI FÅR IKKE SKABT BALANCE. Dette er derfor uhyre vigtig læring og skriver vi en liste over de ting, som vi kan gøre, for at skabe balance, kan vi løbende gøre flere af de ting, så vi opnår balance i hverdagen også. 


Meditation er en ufattelig god kilde til at lade op - brug evt. denne fra frikvarteret:


Så nu vil jeg få sat ind på min konto, så jeg kan komme i overskud - det er selvkærlighed på det højeste - men hvad det også er, er kærlighed til mine relationer, for når jeg er i overskud, har jeg så meget mere at give ❤️☀️


Rigtig god dag til alle ❤️


Kærligst Jannie


Få mere inspiration løbende i Dit udviklende frikvarter på Facebook og ved at skrive dig på nyhedsbrevet.